Velkommen

 

Rudi Nielsen

 

Rudi Nielsen spillede Mie i de "gamle" Far til Fire-film, der blev instrueret af Alice O'Fredericks og lavet på ASA Filmstudierne i Lyngby. Den sidste film blev lavet i 1961, blot tre år før "lille" Mie blev mor for første gang. På det tidspunkt var hun flyttet til Italien med sin mand, den professionelle fodboldspiller Harald Nielsen.

Rudi har stadig kontakt til teater- og skuespillerverdenen gennem sin tilknytning til og sit sponsorskab af Eventyrteatret.

Derudover kan man finde Rudi i Parken hver gang FCK spiller hjemmekamp.

 

Harald Nielsen 1941 - 2015

 

Som 17 årig (i 1959) blev Harald topscorer i landets næstbedste seniorrække for Frederikshavn, og debuterede senere samme år på det danske

A-landshold som den yngste spiller nogensinde.

I 1960 var han med fodboldlandsholdet til OL i Rom, hvor Danmark vandt sølv.

Italien, nærmere betegnet Bologna FC, henvendte sig kort efter med et kontrakttilbud, og Harald måtte afsted. Rudi og Harald boede i Italien i 11 år. Da fodboldkarrieren sluttede, rejste de til Danmark og startede en importvirksomhed, som skulle handle med lækre italienske tasker.

Heidi Madsen

Datter

 

Ansvarlig for hjemmesiden.

Tidligere direktør i SKO & TASKE firmaet Rudi & Harald Nielsen A/S.

Virksomheden lukkede vi januar 2017.

Vi har stadig kontakt til vores mangeårige samarbejdspartnere i Italien.

Har du brug for dialog herom, så kontakt mig gerne.

Kontakt: tlf.: +45 40133900     email: heidi(ad)rudiogharald.dk

website design: Tiny Film ApS